Giv dig selv et godt tilbud

løb med NALK

En sund hobby

Nørre Alslev Løbeklub er en underafdeling af NAB.

 

At Klubben skulle oprettes blev vedtaget på

NAB's generalforsamling

d. 24/11 2009.

 

Løbeudvalget holdt opstartsmøde d. 10/12 2009

 

Første træningsdag

var tirsdag d. 9/3 2010

 

 

 

 

Opdateret: d. 6/2 2012 

Løb for livet

    Interne link

   

Dokumenter

 

Billeder

 

Løber til Løber

 

Træner

 

  Del

 

NALK på Facebook

Velkommen til Nørre Alslev Løbeklub

Nørre Alslev Løbeklub " NALK " er et godt tilbud til alle nuværende og kommende løbere.

 

Vi har altid plads til nye løbere, så har du lyst til at prøve, at løbe i en klub, møder du bare op til en af træningsdagene. Der er altid et hold, der vil passe til dit niveau, uanset om du er begynder, eller erfaren løber. Nybegynderhold oprettes jævnligt og efter behov. 

 

Er kroppen, og/eller lysten, ikke til løb, kan vi istedet tilbyde, at komme på et ganghold, hvor der også vil være flere niveauer, så alle har mulighed for at deltage.

Gangholdet holder pause, starter igen til foråret.

 

Der er træning tirsdag og torsdag kl. 18.00 og kl. 19.00,

samt tirsdag kl. 9.00 

weekend-hold oprettes efter ønske. Se mere under fanebladet "Træning"

 

De første 2 uger er prøvetid, så du har mulighed for at se om det er noget for dig, før du skal betale kontingent.

 

Husk: Det er sjovt at være flere om en sport.

 

 

 

NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT

 

 

Der starter et nybegynderhold op tirsdag 24. januar

Der bliver trænet tirsdag og torsdag kl. 18

Dog mødes vi den første tirsdag kl. 17.30,

så vi lige har tid til at sige hej til hinanden.

Så nu er chancen dér for at komme op af sofaén,

 og få rørt kroppen.

Vi glæder os til vi ses

 

Mange løbehilsner

Mitzie & Pia

 

-----------------------------------------------------

 

Jul og Nytår er overstået, og vi er atter i fuld gang med løbetræningen.

Så har du fået for meget god mad i højtiden, eller trænger formen bare til at blive højnet, så er du meget velkommen til at komme og træne med os.

 

-----------------------------------------------------

 

Se billeder og resultater fra Nisseløbet

 

 

------------------------------------------------------

 

Sidste træningsdag i år er

tirsdag d. 20/12. Træningen starter igen tirsdag d. 3/1 2012. Husk nu at få løbet i ferien, så den gode julemad ikke sætter sig :-)

 

 

Vi ønsker alle en rigtig god Jul,

og et lykkebringende Nytår

 

--------------------------------------------------------

 

Husk NALK's eget Nisseløb

Søndag d. 18/12

Se mere HER 

 

--------------------------------------------------------

 

Kære NALK'ere

Lad os flytte træningen ud til Næsgård

torsdag d. 8. december

og støtte Danmarksindsamlingen

Det koster kr. 50,- pr. næse

Alle medlemmer i klubben kan deltage

 

Håber vi bliver rigtig mange

 

Den store Danmarksindsamling
Løb for børn på flugt

 

Her er alle tiders mulighed for at deltage i et fantastisk ”juleløb” med chiptidtagning samtidig med, at man holder formen ved lige i julemåneden.

 

Løbet foregår torsdag d. 8 december  på Næsgaard Efterskole med start foran hovedbygningen klokken 19.00.

 

 Ruten er på 1 kilometer og skal gennemløbes så mange gange som muligt på 90 minutter.

 

Alle løbere udstyres med en elektronisk chip, som markerer antallet af gennemførte runder.

 

Alle efterskolens elever deltager i løbet, og de er sponsoreret af forældre, familiemedlemmer og firmaer.

 

Gæsteløbere udefra betaler 50 kroner for at deltage, men man må meget gerne betale mere.

 

Hele beløbet går ubeskåret til Danmarksindsamlingen.

Der vil være saft, vand og frugt under hele løbet.

 

Bagefter vil der være mulighed for et krus varm glögg og julehjemmebag fra efterskolens køkken.

 

Tilmelding til løbet

 

Hvis man ikke er elev eller forældre til elev, tilmelder man sig som gæsteløber.

 

Betaling og udlevering af chip på løbsdagen mellem 18.00 og 18.45.

 

Vel mødt til det store løb.

Næsgaard Efterskole
Bringserevej 2
4850 Stubbekøbing

 

------------------------------------------------------------------------

 

Efterårets store taber er fundet

Titlen gik til Maria Ekstrand

Stort TILLYKKE med det fine resultat

 

 

----------------------------------------------------------------

 

FORMIDAGSTRÆNING
 
Formiddagstræning i hverdagen hen over vinteren
i første omgang 1 gang om ugen, dvs tirsdage kl 9
 
Er der nogle der indimellem har tid og lyst, at komme ud løbe om formiddagen kan jeg tilbyde min assistance.
 
Hastighed og distance varierer i forhold til fremmødte, men formålet blir at løbe ca 40 til 45 min.
 
Er det noget der har interesse så kan jeg kontaktes, enten her på siden via "løber til løber" eller kontakt via mail, sms eller et ring.
 
Kontaktoplysningerne findes under fanebladet "kontakt" her på siden.
 
Med løber hilsner
 
Arne Agerholm Andersen
 
-----------------------------------------------------------------

 

Alle medlemmer i NALK, indbydes til vores årlige LØBEKLUBSMØDE

Det bliver holdt i klubhuset tirsdag d. 15. november

kl. 20.00 efter træningen

 

Se dagsorden HER

 

----------------------------------------------------------------

 

Kom til Danmarks sydligste halvmarathon

 

I forbindelse med Gedser by's 125 års jubilæum har Guldborgsund Kommune valgt at sætte sejlene og udvide festen med et løb.

 

Der er også en rute på 10km.

samt en powerwalk rute på 10km.

 

Se mere HER

 

----------------------------------------------------------------

 

Søndag d. 11. september er der Hamborgskovløb

Der er ruter på 5 og 10km.

Indskrivning på dagen fra kl. 10

Selve løbet skydes i gang kl. 11

Lad os få en masse glade NALK løbere ud i den grønne skov.

Se indbydelsen HER

 

----------------------------------------------------------------

 

Søndag d. 28. august er det klubbernes Aktivitetsdag på det gamle stadion fra kl. 11.00 - 15.00

 

NALK deltager med en stand.

Vi mangler nogle medlemmer der har lyst til at stå på standen og fortælle om klubben. Vi mangler også nogen der kan hjælpe med at sætte telt mm. op.

 

Mødetid for telt opsætning er kl. 9.00

Kontakt Jan hvis du kan hjælpe.

 

----------------------------------------------------------------

 

NALK har rundet 100 medlemmer

 

 

 

-----------------------------------------------------------------

Sommerens store taber er fundet

 

Titlen gik til Sanne Jørgensen

 

Stort TILLYKKE med det fine resultat

 

 

 

-----------------------------------------------------------------

34 nye nybegynder løbere mødte op i klubben,

og 6 flere kommer på torsdag

Stort velkommen til Jer alle.

 

Se billederne fra denne træningsaften

Klik på Billeder i menuen til venstre

-----------------------------------------------------------------

 

NYT NYBEGYNDERHOLD STARTER

 

Dato: 9. august 2011 kl. 18.30

Mødested: NAB's klubhus

Nørre Alslev Stationsvej 3, 4840 Nørre Alslev

 

DU LÆRER AT LØBE FRA BUNDEN AF

 

Vi starter med at løbe 2 gange 1 min., og efter 15 uger kan du løbe 40 min. uden pauser

Se løbeprogram HER

Vi har de 3 S'er: Det er Sjovt, Socialt og Seriøst

Kom op af sofa'en og vær med

Jeg glæder mig til at løbe sammen med dig.

 

Mitzie 22 51 43 06

 

-------------------------------------------------------------------------

 

 

Fælleskørsel til Eremitageløbet

 

Nyråd Løbeklub arrangerer fælles bustur.

Hvis du vil med, skal du indbetale kr. 150,- på

reg.nr. 6070 kontonr. 0004156532

Husk at skrive: E-løb, Navn, medlemsnr. og klubnavn

Når bussen er fyldt, vil det fremgå af Nyråd Løbeklub's hjemmeside Tryk her

 

-----------------------------------------------------------------

 

NALK er ferieramt

MEN bare rolig, vi træner fuldstændig som vi plejer

God ferie til alle de løbere og trænere, som allerede er afsted på en velfortjent ferietur.

Husk nu at passe løbetræningen

 

God ferie til Alle :-)

 

-----------------------------------------------------------------

 

Vil du med ind til København d. 21. august, og løbe halvmarathon. Bussen er bestilt, nu mangler vi bare nogle glade løbere.

 

 

 

Se mere her

--------------------------------------------------------------------------

Nørre Alslev Byfestløb 2011

Resultater

Billeder

 

Tusind tak til jer løbere, der trodsede vejrudsigten, og mødte op til løb i Nørre Alslev. Vi fra NALK er meget glade for jeres opbakning, og håber vi bliver rigtig mange til næste år. En meget stor tak, skal også lyde til vores hjælpere. Dejligt I kunne afse et par timer, eller tre til at hjælpe os.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Klinteløb 2011
(se også billederene)


12.6.2011 drog Arne, Ulrich, Preben, Frank og jeg hver for sig til Klinteløbet ved Geocenter Møn.

Ruten var 5 km som man kunne vælge at løbe en eller 2 gange. Solen stod højt på himmelen med lette skyer, og næsten ingen vind. Starten gik fra Geocenteret og syd på gennem skoven langs med klinten, og allerede her gik det op for mig, hvorfor de kalder det Danmarks hårdeste og smukkeste motionsløb. Inde i skoven gik det op og ned, og specielt nedstigningerne voldte en del problemer. Efter ca 2,5 km nåede vi stranden smukt belagt med sorte flintesten. Det var en meget tungt underlag at løbe i da stenene gav efter for hvert skridt man tog. På dele af ruten kunne vi løbe helt inde under klinten på sammentrampet kalk det var en sand befrielse at løbe på.

Pulsen lå det meste af tiden på de 90 % af teoretisk max puls, og benene syrede til, og hele turen på stranden gav det genlyd i hovedet 495 trin lå forude med en stigning på 100 m inden for 500 meters distance......Kikkede hele tiden på hvor man kunne sætte fødderne, men bedst som jeg troede at jeg havd fast grund under fødderne, men bedst som jeg troed det gik godt gav stenene væk under mig og jeg var nede at lægge, eller rettere jeg blev grebet på vej ned, af en venlig 10 km løber der var hurtig så jeg kun fik små afskrab....

For foden af trappen, en dyb indånding og kikke op og overbevise mig selv om at det snart er overstået...1,2,3,4,5,6,7 pyyyyh.... turen op gik med snak med andre lidende løbere på vej op og smilende løbere på vej ned, der havde gennemført, turister der heppede og at forsøge at finde et rytme, kunne dog ikke løbe op, det må bliver næste år...hvis jeg altså er letsindig nok til at prøve igen ...... 30,31,32,33,....gisp.....

Og så lige pludselig kunne jeg se lyset ikke for enden af tunnelen men bag ved træerne og jeg hørte nogen sige, at der nu "kun" var 100 trin tilbage... finder det sidste energi frem kommer op for enden af trappen og "spurter" i mål.... målet var under 45 minutter, da jeg hader trapper så 37,6 er jeg meget tilfreds med.. Arne løb elegant forbi mig i skoven som havde han aldrig bestilt andet og Frank vandt som hurtigeste på 5 km ruten...

Alt i alt et godt planlagt løb, hvor vi dog ventede lidt for længe bagefter på præmie overrækkelsen, helt klart et løb jeg vil anbefale hvis i vil prøve noget andet end i er vandt til, der var en del børn der løb med og som stolte forcerede denne rute.



Vibeke

----------------------------------------------------------------------------------------

Lørdag d. 18. juni afholder vi det årlige Byfestløb på 3 km. 5 km. og 10 km.

se mere her  

Vi har brug for nogle frivillige til at være vejvisere for løberne.

Hvis du har lyst til at hjælpe NALK denne dag,

så kontakt Jan på info@nalk.dk eller på 4053 8840.

Hjælperne skal møde kl. 12.30 til instruktion.

Selve løbet starter kl. 13.30 og varer ca. 1 time.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Se billederne fra BT Kvart- og Halvmarathon under "Billeder"

 

Se billederne fra TV2 Øst Løbet under "Billeder"

 

Der er afgang til BT kvart- og halvmarathon søndag d. 8/5 kl. 08.00

fra klubben.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

NOGET HELT NYT
Vi starter et Taber-hold, den 26.april kl. 18.00.
Vi går interval-gang. Der bliver gået så ALLE kan være med. Der er ingen der  er for store til dette hold.
 
Du bliver vejet hver tirsdag. Jeg har indkøbt en vægt, der kan måle op til 180 kg. Når de 15 uger ( som programmet varer ) er gået, finder vi den største Taber :-) Altså dén der har tabt sig mest :0)
Kom og tab dig og há det sjovt imens.
 

Kontakt gerne Mitzie for mere info.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Klubben har brug for din hjælp

 

Kom gratis i Bordershoppen samtidig med at du tjener penge til klubben.  Læs mere her

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

½ marathontræning

 

Søndag d. 27/3, hvor der er K1 kursus, er der deltagere der også gerne vil træne til ½ maraton. Derfor har jeg i samråd med dem der mødte frem i dag, besluttet at ½ maraton træningen flyttes tilbage til Lørdag klokken 10,00 og vi der løber en 14 kilometer.

Så ½ maraton træning er lørdag 26/3 klokken 10,00

 

Med løber hilsen

 

Flemming

 

---------------------------------------------------------------------------

 

Se den fine artikel i Nordfalsters Avis vedr. vores fødseldag Her

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Hvis du har løbet selv derhjemme, men syntes at du har mistet motivationen OG kan løbe 20 min, så er du meget velkommen til at komme op og løbe sammen med os på begynderholdet ;0) Vi løber hver tirsdag kl.19 og hver torsdag kl. 18 ;0) Kig på programmet og se hvad uge du er kommet til ;0) Vi øger meget for hver uge nu og frem til uge 15, hvor programmet er slut ;0) Jeg glæder mig til at vi ses ;0)

 

Mange løbehilsner

 

Mitzie

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Nørre Alslev Løbeklub fylder 1. år

 

Fødselsdagen bliver fejret tirsdag d. 8. marts i

Nørre Alslev Skoles aula, mellem kl. 1900 - 2100

 

Alle nuværende, forhenværende eller kommende

gangere og løbere med familie

Inviteres til at deltage i fødselsdagen

 

Der vil være flere spændende aktiviteter

bla. Lagkageløb og amerikansk lotteri

med mange flotte sponsorerede gevinster.

 

NALK byder på kaffe, lagkage og en sodavand

til børnene efter løbet.

 

Håber Du/I har lyst til at festliggøre

denne dag sammen med os

 

Hent en flyers om arrangementet Her

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Jeg vil gerne tilbyde alle der i foråret skal løbe ½ maraton en ekstra planlagt træning om søndagen.
hver søndag mødes klokken 11,00 ved klubhuset, og vi løber efter den plan du kan se herunder, træningen starter rigtigt op søndag 30/1.
Det kunne være ønskeligt at alle løber tempotur om tirsdagen, men for trænernes vedkommende skal planen jo holdes, så alle der ikke skal løbe ½ maraton stadig bliver trænet.
For dem der ikke ønsker at løbe ½ maraton, men gerne vil træne ekstra er der også mulighed for at deltage som alle andre.
Hvis der er spørgsmål til planen må man altid gerne kontakte mig 20317853
 
 
Med Venlig Hilsen/ Regards
 
Flemming Ulka
 

½ marathon trænings plan

 

--------------------------------------------------------------------------------------

 

Foredrag med Tor Rønnow hos Guldborgsundløberne i Idestrup, tirsdag d. 11 januar kl. 19.00. NALK har reserveret 12 pladser til dette foredrag. Kontakt Jan hvis du kan tænke dig at komme med. Det er efter "først til mølle" princippet. Vi tilstræber noget samkørsel.

Se Tor's hjemmeside Her

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Vibeke og Brian har været i Kastrup, og løbet en halvmarathon.

Læs Vibekes beretning fra løbet herunder.

 

Brian og jeg deltog den 31.12 i det 10'ende socialmarathon, Ca. 75% af tilmeldingsgebyret går til BørneUnge-Programmet på Rigshospitalet og STOP POLIO NU.

Som der kan ses på medsendte kort (Klik her) (se billederne på "Billeder")gik turen blandt andet langs med Kastrup lufthavn over Amager Strandpark, forbi operahuset samt Christiania.

Rigtigt gode omklædningsforhold, idet starten gik fra Kastrup svømmehal.

Gode depoter 4 stk med bananer, hjemmebagt kage, sodavand, vand, kaffe te og varm kakao. Mit hold (2t15 minutter inkl pitstop) brugte synes jeg for længe på depoterne, Brians hold 2 t brugte for kort tid synes han.

Løbet foregik på ikke afspærrede ruter på veje og cykelstier, dette gav enkelte farlige situationer, hvor folk løb over for rødt, og løbere på vejbanen med dårlig udsigt. Dette resulterede i et enkelt uheld, hvor en skraldevogn var tæt på at torpedere ca 20 løbere på mit hold der måtte springe for livet ind i en snedrive.

Både Brian og jeg kom ind på tider under 2 timer i ren løbetid, dog skal siges, at jeg "kun" løb 20,56 km.

Jeg håber at flere vil være med til at støtte dette arrangement næste år, idet det går til et rigtigt godt formål.

Super velforberedte arrangører der smilende besvarede alle spørgsmål fra løberne.

Godt Nytår

Vibeke

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Sidste træningsdag i år er

tirsdag d. 21/12. Træningen starter igen tirsdag d. 4/1 2011. Husk nu at få løbet i ferien, så den gode julemad ikke sætter sig :-)

 

 

Vi ønsker alle en rigtig god Jul,

og et lykkebringende Nytår

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Find nissehuerne frem, og lad den kedelige løbehue holde juleferie. Det kunne være rigtig festligt, med en masse NALK løbere iført de kønne røde nissehuer <:-)

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Mitzie og Flemming har nu gennemført DGI's løbetræneruddannelse.

Stort tillykke til dem, med den nye titel.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Begynderholdet er nu fuldt besat. Nyt hold starter til januar. 

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Hej alle NALK'ere.

Tak for et super godt fremmøde i går, til vores første "Løbeklubsmøde"

Det lover godt for fremtiden, med sådan nogle engagerede medlemmer

 

     
----------------------------------------------------------------------------------------
 
Hvis det er nogen der kunne tænke sig, at høre om de nye Eccoløbesko, er der mulighed for det mandag d. 4 oktober i Vordingborg. Se invitation "HER"

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Se billeder fra kartoffelløbet på Bogø, brug link til billeder under "interne link" eller tryk "HER"

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Alle billederne fra Foto-kartellet.dk kan du nu se under "Billeder"

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Alle medlemmer i NALK indbydes til vores første årlige LØBEKLUBSMØDE, som bliver holdt i klubhuset tirsdag d. 5. oktober kl. 20.00 efter træning. Se dagsorden HER

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Se information vedr. sidste løbedag i "Løb med DGI" projektet på linket: HER

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Guldborgsundløberne afholder sammen med Sportmaster Hamborgskovløb, søndag d. 5 september, se mere på linket: HER
Lad os få en masse NALK trøjer sendt afsted :-)

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Vores gode naboklub, Guldborgsundløberne, har løb d. 2 august se mere på linket: HER
Det kunne være rigtig blæret, hvis der kom en masse NALK trøjer til Nykøbing :-)

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Sommeren er over os og flere er, eller skal snart på ferie.

 

Trænerne er på skift på ferie, så der vil være træning tirsdag og torsdag ganske som vi plejer.

 

I uge 33 skulle vi gerne være fuldtallig tilbage

 

Husk nu at passe træningen         

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Resultaterne fra Byfestløbet er klar på hjemmesiden.

 

Stor tak til alle løberne for at have lyst til at løbe i Nørre Alslev.

 

Ligeledes er der en stor tak til alle vore sponsorer og vores hjælpere.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Så er der kun en uge til, vi skal afholde vores første løb i NALK.

Vi trænere glæder os rigtig meget til. at se alle vores løbere med et nummer på maven.

Vi mangel stadigvæk folk som levende vejvisere, så har du en god bekendt, familie eller andet, som har lyst til at hjælpe os til løbet, fra kl. 12.30 til kl. ca. 14.30 må du meget gerne give din træner besked om dette.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 
Stor tak til Tasko, som har meldt sig som hovedsponser til vores byfestløb lørdag d. 26 juni.
 
----------------------------------------------------------------------------------------
 
NALK - Nørre Alslev Løbeklub er med sine snart 100 medlemmer en succes!
Klubben ønsker at viderebringe glæden ved løb som fysisk udfoldelse ved at opstarte løbetræning for børn i skolealderen.
Vi har derfor allieret os med den rutinerede løber og lærer ved Nørre Alslev Skole Frank Løvendahl, som fra tirsdag d. 25. maj kl. 14.45 vil forestå træningen fra NABs klubhus.
Vi er opmærksomme på, at løb er en fysisk krævende sport. Træningen vil derfor ikke bestå af lange, tunge og monotome træningsture, som kan være direkte skadelige for utrænede led, sener og muskler. Derimod satses der på god opvarmning, leg og oplevelse gennem skånsomt og veltirettelagt løb. Træningen vil være tilpasset, så alle får noget ud af den, uanset form og kondition - nøjagtig som ved "voksen-træningen".
Yderligere info hos Rikke Skuldbøl - rikkeskuldboel@gmail.com
 
Med venlig hilsen
Frank Løvendahl og Rikke Skuldbøl
 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Fra fredag d. 18. - lørdag d. 19. juni deltager jeg i et 24-timers løb på Bornholm. Jeg skal løbe sammen med det radikale folketingsmedlem og psykiatriordfører Anne Marie Geisler Andersen, læge Morten Overgaard og næstformand i SIND Bornholm Lars Christensen. Vi vil markere Landsforeningen SINDs 50 års jubilæum, og samle penge ind til et projekt, som skal munde ud i produktionen af en undervisnings-dvd om madlavning for mennesker med psykiske lidelser. Vi har brug for din hjælp og støtte. Læs mere på vores facebook-gruppe "Løb for SIND"
 

Med mange løbehilsner

 

Rikke Skuldbøl

 

 
                
 
----------------------------------------------------------------------------------------
 
Hej
 
Jeg vil gerne den 13/6 have 5-6 hjælpere til Jyske 3-bold.
 
For dem som ikke ved hvad det er, så er det et stort fodboldstævne for børn op til 10 år. Det er Jyske Bank som har stævnekonceptet og ejer alt hvad der skal bruges af materiel. 
 
Jyske Bank har et område på pladsen som består af nogle telte og en stor hoppebord + noget lydgrej til stævneledelsen. Dette område har jeg ansvaret for at få sat op, og til det skal jeg bruge 5-6 hjælpere.
For denne hjælp kan jeg give kr. 2.000,- til vores løbeklub.
 
Vi skal mødes kl. 8 om morgen, søndag den 13. juni, og så tager det ca. 1,5 time at stille op. Når det er klaret kører hjælperne hjem igen, og skal så først komme igen når det skal tages ned igen ca. kl 18. Det tager ca 1 time at tage det ned. Vi aftaler bare at jeg ringer til en af jer når stævnet er færdigt.
 
Jeg vil meget gerne inden 1. juni have en tilbagemelding, så jeg ved hvem som kan komme.
 
Venlig hilsen
 
Wendy

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

4 gode løbere fra NALK løb påskelørdag Nørresø rundt hos IK Olympia i Maribo.

 

Resultatet kan ses på IK Olympias hjemmeside.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

OBS. Der er træning skærtorsdag........

 

God Påske

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Kære løbere ....Hold 1 er stort, meget stort. vi er ca 30 - På alle tænkelige niveauer. Vi har brug for, at kunne dele holdet op. Sikkert i to hold 1ére og sikkert også i en gå -gruppe.... Til det har vi brug for flere hjælpe-trænere!!!! Er der nogle af jer, løbere, som har en lille hjælpetræner i maven, som gerne vil ...ud... Bare spring ud. Hiv fat i en af os på tirsdag eller ring.

:-) TAK  

 

Kh. Ghita Ege-Møller  

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Fremover er der træning kl. 18.00 om torsdagen.

 

Lørdag d. 3/4 kl. 14.30 holder Olympia løb, Nørresø rundt.

Der bliver løbet på 3km, 5km og 10km, se mere HER

Har du lyst til at løbe med, så kom over til parkeringspladsen ved Lysemose  kl. 14.00, så kan vi lave fælles opvarmning før løbet.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Så er det snart tirsdag igen, man kan ligefrem høre løbeskoene stå og trippe for at komme afsted.

 

Vi ses i morgen til den sidste "mørke" tirsdag i denne periode.

 

Søndag d. 28 marts går vi på sommertid


 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Kære Løbere!

Tak for i aften! 101 løbere deltog ved første løbedag i NALK i perfekt løbevejr. Stemningen var god og humøret højt.


Til de der ikke havde mulighed for at komme i aften - kom blot tirsdage og/ eller torsdage kl. 19 og løb med os. Alle niveauer og alle er velkomne.


Vi ses!

 

Med mange løbehilsner

 

Rikke Skuldbøl

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Informationsmødet var godt besøgt, ca. 70 personer var mødt op på Nørre Alslev Bibliotek.

 

Se artiklen i Nordfalsters Avis HER

 

Vi glæder os til tirsdag d. 9/3 hvor vi skal til at løbe sammen.

 

Alle er velkommen til at møde op til træningen, uanset om de har været til informationsmødet eller ej.

 

Tilmelding til "Løb med DGI" kan ske HER

 

Der vil også være fælles træning torsdag kl. 19.00, denne dag dog uden for "Løb med DGI" projektet, så det kan ikke forventes, at alle hjælpetrænere er der, men der vil blive løbet på en måde, så alle kan være med.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Alle hjælpetrænere har nu været på kursus (se billeder), så nu glæder vi os rigtig meget, til at byde en masse løbere velkommen til "Løb med DGI".

Se artiklen i Nordfalsters Avis HER

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Husk informationsmødet mandag d. 1/3 2010 kl 19 på

Nørre Alslev Bibliotek. Alle er meget velkommen.

DGI vil fortælle om projektet "Løb med DGI",

og Nørre Alslev Løbeklub vil præsentere sig, og fortælle

om klubbens baggrund og tilblivelse.

 

At løbe i en klub er: sjovt, seriøst og socialt. Håber vi ses.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

På grund af vejret, er hjælpetrænerkurset udsat til  tirsdag

d. 23. og onsdag d. 24. februar. Begge dage kl. 18 - 22.

 

Der er stadig plads på kurset. Kontakt Rikke på 4081 3787 eller send en E-mail på info@nalk.dk.

 

----------------------------------------------------------------------------------------

 

Udvalget har besluttet at starte klubben op ved at deltage i DGIs landsdækkende løbeprojekt "Løb med DGI", der bygger på seks elementer:
  • løbetræning i seks niveauer
  • løbetræning særligt tilpasset begyndere og lettere øvede løbere
  • løbeprogrammer der tilpasses den enkeltes niveau
  • en fælles opvarmning én dag om ugen
  • hver løbegruppe har tilknyttet hjælpetrænere der guider fra start til slut
  • løbeprogrammet varer 30 uger, så den enkelte sikres udvikling

 

Der bliver holdt informationsmøde mandag d. 1/3 2010

kl. 19 på Nørre Alslev Bibliotek.

 

Klubben skal bruge nogle personer der har lyst til at uddanne sig som hjælpetræner, så er du allerede løber, og har mod på at være hjælpetræner, hører vi meget gerne fra dig.

 

Se annoncen i Nordfalsters Avis HER

 

Vi kan kontaktes på: info@nalk.dk

eller ring til Rikke på: 4081 3787

 

Hjælpetrænerkurset bliver afholdt i klubhuset

Tirsdag d. 2. og onsdag d. 3. februar

begge dage kl. 18 - 22

 

 

Copyright ® 2009 www.nalk.dk

 
Nørre Alslev Løbeklub